Litteratur

I Pharaos Klassikere skal I i denne uge høre en af de allertidligste af Johannes V. Jensens myter. Den er fra den 1. maj 1898 og hedder Pindsvinet.

Hvorfor skriver forfatterne så meget om heste der lider? Ivan Sæverud har samlet sig en bunke skønlitterære værker, der alle indeholder hesteplageri, og han har sat sig for at undersøge den sære tendens. I denne udsendelse kigger han på Johannes V. Jensens "Kongens Fald" og Günter Grass' "Bliktrommen".

I Pharaos Klassikere bliver vi i denne uge i Johannes V. Jensens barndom. ”Barndommens Sig” En sig er et stykker mark, der ligger lavt og altid bliver oversvømmet om vinteren, et vandhul, der jo altid tiltrækker børn, og i denne barndomsmyte skal vi også følge den storebrors skæbne, som vi hørte lidt om i sidste uge.

Johannes V. Jensen var god til at sætte sig ned på hug og fange barnets perspektiv. Det gør han sublimt i barndomserindringsmyten "Den største Sorg". Den stammer fra samlingen ’Kornmarken’ fra 1932. Det er ugens fortælling i Pharaos klassikere.

den2radio’s Ronkedorer er Jens Raahauge, Georg Metz og Egon Clausen, der har hver sin fagbog med. En af dem er Tolstojs ’Fortællinger’ som handler om krigen på Krim i 1850’erne. De to andre bøder er ’Ekspeditionen til Asien’ af Benjamin Asmussen og ’Del af det hele’ af Neil Packer.

Vi skal ind i psykiatriens verden i en samtale med den 55-årige forfatter Nete Krøll, der sidste år udgav biografien "På Trods". Vi får et tæt indblik i Nete Krølls oplevelser, der rammer lige ned i den debat, der pågår om psykiatrien. Nete Krøll, skriver "at man skal være stærk for at gå gennem disse ting". Anne Eggen har tilrettelagt.

I denne uge vil Karsten Pharao blæse lidt liv i jeres sommerdrømme. Det vil ske med Johannes V. Jensens myte om ”Sommerblæsten”, der bliver personificeret som en ung, stærk knægt, der tumler sig rundt i naturen og også kan drive gæk med menneskene.

Som en poetisk besyngelse af Darwin kan man se myten ”Darwin og fuglen” fra 1908, som jeg læser i denne uge i Pharaos Klassikere.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi med Johannes V. Jensens myter, og titlen ”Vinternat” kunne godt lyde som om af de mange årstidsmyter. Men i virkeligheden er der tale om en decideret moderne spøgelseshistorie.

I Pharaos Klassikere springer Karsten Pharao frem til en forårsbeskrivelse, Nordisk Foraar, der stammer fra 1912.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen i Pharaos Klassikere handler om en historisk tandpine, som Johannes V. oplevede i Oslo, der dengang omkring år 1900 hed Kristiania. ”Historisk” fordi smerteoplevelsen gik direkte ind i romanen Kongens Fald, som han sad og skrev på den tid. Det giver myten ”Visdomstanden” et ekstra perspektiv.

I Pharaos Klassikere bliver det ved med at regne. Johannes V. Jensen har skrevet endnu en myte om regnvejr.

I Johannes V. Jensens myter spiller vejret en væsentlig rolle, digteren er påvirkelig over for klimatiske forhold. I denne handler det om regnvejr i Pharaos Klassikere.

Vi vender tilbage til varieté-miljøet i denne uges myte af Johannels V. Jensen i Pharaos Klassikere. Springeren er en artist, der fra almindelig stående stilling nærmest eksploderer op i et spring og en række saltomortaler i luften. Meget imponerende. Men det allermærkeligste nummer har han selvfølgelig gemt til sidst.

Tre Ronkedore, Egon Clausen, Georg Metz og Jens Raahauge har denne gang kastet sig over 4 fagbøger ”Skolens Formål -dannelse, splittelse og uniformativering af Thomas Aastrup Rømer, ”Vendepunkter” af Per Schultz Jørgensen, ”Den Store H.C. Andersens eventyrbog ” og til sidst ” 100 Danmarkshistorier : Det sidste kongemord i Danmark af Thomas Heebøl Holm.

Denne uges Johannes V. Jensens-myte i Pharaos Klassikere hedder såmænd Juletræet, men tag ikke fejl. Jensen var ikke just nogen ven af kristendommen, så vent ikke sød og klæg julestemning.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Sangerinden, og vi er igen i varieté-verdenen med en oplevelse, som Jensen får løftet op til en ren lovsang over en side af kvinden: den mægtige, nådesløse og favnende.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Gura. Gura er et mytisk, tåget væsen, der deriver indover landskabet. Hvad det egentligt er eller symboliserer, må man selv tænke sig til, men man for i hvert fald indtryk af noget urgammelt, arkaisk, noget der har fulgt os fra tidernes morgen.

Sidste uges myte i Pharaos Klassikere, Knokkelmanden, foregik i varietémiljøet. Det gør adskillige af Johannes V. Jensens myter, således også den I skal høre i denne uge, Et Ekstranummer. Men dette specielle ekstranummer udspiller sig ikke på scenen, men blandt publikum.

Adskillige af Johannes V. Jensens myter tager udgangspunkt i varietémiljøet, således også Knokkelmanden fra 1907. Forfatteren har to gange mødt et mærkeligt, umage par på en varietéscene – første gang i Tyskland og dernæst i London.

Få et billede af Johannes V. Jensens myter, når Karsten Pharao i den kommende tid præsenterer et udvalg af tekster fra noget af det mest centrale i den store Jensens forfatterskab. I denne uge - den første tekst fra det første bind, Myter og Jagter, fra 1907. Den hedder ”Det gamle Ur”.

I december 1880 finder vi igen blandt Herman Bangs søndagskronikker i Nationaltidende en social reportage. Omkring et dødsfald i et fattigkvarter udtaler en øvrighedsperson: ”Åh, det er egentlig ganske rimeligt, at de folk dør.” Ja - ganske rimeligt, tilføjer Bang. Besynderligere, at de lever. Karsten Pharao læser.

. I anden del af "Stranding ved Klitmøller" som I får i Pharaos Klassikere i denne uge, er det stemningen og det indtryk, som det store hav gør på by-reporteren, der er i fokus.

I november 1880 skete en meget omtalt stranding ved Klitmøller, og Nationaltidende sendte Herman Bang af sted som reporter fra katastrofen, og i to søndagskronikker beskrev Herman Bang begivenheden og omstændighederne. Sådan noget kunne han nemlig også.

Søndag d. 7. november 1880 var Herman Bangs kronik i Nationaltidende en reportage fra en aften i Arbeidernes Fritænkerforening i København.

Søndag d. 31. oktober 1880 hed Herman Bangs kronik under fællestitlen Vekslende Themaer i Nationaltidende ”Huset med de glade Ansigter,” og det var en reportage fra et børneasyl, en af hans sociale reportager der fortæller en hel del om tilstandene i datidens København for 140 år siden.

I 1830 grundlagdes Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme, og man kunne altså fejre 50-året for selskabeti 1880. I den anledning skiftede selskabet også navn til Det kgl danske Haveselskab, og Bang rapporterede malende fra den velbesøgte udstilling i Tivoli.

Zinklar Prisen er opkaldt efter stifteren forfatteren Finn Zinklar og den blev uddelt d.30-september. Det er forfatteren Jens Smærup Sørensen der uddeler prisen til Peter Adolphsen.

I denne uge skal I høre et fingeret privatbrev, et ’sommerbrev stilet til en Knud, der får brev om, hvorledes hans ven i København går rundt og tager afsked med byen, inden han drager på ferie til Blokhus.

I Pharaos Klassikere hører vi i disse uger om Herman Bangs artikler i Nationaltidende, og søndag d. 11. juli 1880 handlede Herman Bangs søndagskronik om de professionelles liv på Dyrehavsbakken nord for København. Han kaldte den Zigeunerliv.

den2radio’s Ronkedorer har sat sig sammen i studiet fire mand høj med hver sin faglitterære bog. Det er Georg Metz, Jens Raahauge, Nikolaj Ifversen og Egon Clausen og bøgerne er ’Pibende hængsler’, skrevet af Arne Hardis. ’Ekko’ af Lena Lindgren om de sociale medier. ’På kanten af asfalten’ er af Lars Zbinden Hansen - en tankevækkende beretning om en passion for Afrika, og den fjerde bog er ’Altings...

En af de berømte søndagskronikker som Herman Bang skrev til Nationaltidende under fællestitlen ”Vekslende Themaer” er den der stod i avisen d. 23. maj 1880. Den handler om stormagasinet ”Magasin du Nord” og opridser forretningens historie, men giver også en reportage fra magasinet på Kongens Nytorv, som det så ud i 1880. Karsten Pharao læser.

Herman Bangs søndagskronik i Nationaltidende 21.3.1880 begynder som en af hans sociale reportager, der handler om fattig-begravelser på samlebånd.

Refleksioner - vores podcast med selvoplevede historier er igen på banen. Peter Zapffe læser sine egne historier og denne gang hedder den ’Dødssejleren’.

I denne uge læser Karsten Pharao en lille decideret novelle med titlen ”En Karnevalsspøg”.

Refleksioner - vores podcast med selvoplevede historier er igen på banen. Peter Zapffe, der både skriver og læser op reflekterer denne gang over oplevelser på en blaffetur fra Møn til København i 70èrne. "Grisen" hedder dagens refleksioner.

I denne uge begynder Karsten Pharao at læse et udvalg af de søndagskronikker, som Herman Bang i årene fra 1879 til 1884 skrev til avisen Nationaltidende og som blev et højdepunkt i hans banebrydende journalistik. I denne uge handler det om en af de sociale reportager, der beskriver datidens lånekontorer.

Den2Radio har modtaget et lytterønske om et genhør af et program, som blev produceret i 2008, hvor Søren E. Jensen tilrettelagde en serie med oplæsninger, som han kaldte "On Locations", hvor han har bedt en række novelleforfattere læse op på mere eller mindre absurte steder. Første medvirkende var Jokum Rohde, som læser sin novelle "Erik Manto" - i tyk tobaksrøg på Klovnens Bodega, som ligger i...

I En Digters Bazar er H. C. Andersens rejse ved at være til ende, i den forstand at han skal tiltræde tilbagerejsen. Efter en urolig nat har den danske eventyrer gjort op med sig selv og sin frygt, han holder fast i sin plan om Sortehavet og Donau.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen nået til rejsens endemål, Istanbul, som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad. Han får set sig godt omkring takket være sine mange bekendtskaber og sin egen store nysgerrighed, og som et højdepunkt får han lejlighed til at iagttage hvordan tyrkerne fejrer profeten Muhammeds fødselsdag.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen for alvor nået til bazarernes by, til Istanbul som den gang hed Constantinopel. I denne uge skal I blandt andet høre om en anden slags bazar, nemlig slavindemarkedet, og desuden tager Andersens sight-seeing ham til de dansende dervishers kloster.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen for alvor nået til bazarernes by, til Istanbul som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad, som ofte får Andersen til at sammenligne med de store europæiske byer. Og tyrkerne fremtræder så åbne og ærlige, så Andersens bliver ganske charmeret.

I Pharaos Klassikere skal vi endnu en gang følge H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien, over Middelhavet til Athen.

I Pharaos Klassikere er H C Andersens dage i Athen ved at være forbi og han skal videre til Constantinopel inden han påbegynder hjemrejsen ad Donau. Dog skal han lige nå at besøge Grækenlands unge kongepar, som han aldeles taber sit hjerte til.

I Pharaos Klassikere har vi fulgt H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien, over Middelhavet til han nu er nået Athen. Akropolis og alt hvad der minder om den græske oldtid pirrer hans fantasi, mens nutidens Athen er en ussel flække. Den 6. april oplever han fejringen af Grækenlands frihedsdag, den dag da oprøret mod tyrkerne begyndte. Her får han en oplagt lejlighed til at studere det græske...

den2radio’s Ronkedorer er i denne uge mødt op tre ud af de fire og det er Jens Raahauge, Nikolaj Ifversen og Georg Metz. De tre bøger er ’Evalueringsfeber og evidensjagt – kritiske essays til forsvar for fagligheden’, den er af Steen Nepper Larsen. Den anden er Charlie Krautwalds ’Kampklar. Venstrefløjen og den militante antifascisme i Danmark 1930-39’, og den tredje er om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t....

Egon Clausen taler med forfatteren Knud Vilby om hans bog: Civilsamfundet - mellem marked og stat. Bogen er udgivet på Forlaget Frydenlund.

I Pharaos Klassikere har vi fulgt H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien over Middelhavet, til han nu er nået Athen.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.

Karsten Pharao fortsætter oplæsningen af H.C.Andersens ’En digters bazar’ – beretningen om den store Europarejse, der begyndte i oktober 1840 og varede til juli året efter. I H. C. Andersens generation var skoleelever flasket op med græsk kultur og historie, så det var nærmest som at komme hjem, da Andersen møder de græske kyster på sin rejse.