Fængsel

00:02 Det var nogle gange det valg, jeg havde truffet, og så prøvede jeg på at få det bedste ud af det. Men selvfølgelig, en god far skal ikke være med i en rockerklub. Du bliver i hvert fald ikke en bedre forælder af dig. 00:35 Mit navn er Rolf Eckert, og jeg er vært på fængsel. I løbet af den her serie snakker jeg med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med for den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. I dag skal jeg tale med Kenneth. 00:52 Hej Kenneth. 00:52 Hej. Velkommen til. 00:54 Tak. 00:55 Kenneth er tidligere rockerpræsident og hooligan og har siddet inden flere gange. 00:59 Kenneth starter med at sælge stoffer som 18-årig og ender senere i bandemiljøet, hvor han stiger i græderne. Alt imens han forsøger at leve et almindeligt liv som familiefar ved siden af. Men livet som rocker er ikke forengeligt med at være familiefar, og Kenneth må flere gange skilles for familien, fordi han skal ind og afsåne sin domme. 01:20 Du blev født i 1980 i Tune, men den historie, vi skal høre i dag, begynder for alvor, da du som 9-årig flytter til Gersagerparken i Hundige sammen med din mor og dine to yngre søskende. Hvad var Gersagerparken for et sted at vokse op? Hvordan ser der ud? 01:34 Altså for mig er Gersagerparken et dejligt sted. Jeg har rigtig mange gode barndomsvinder derfra. Og Gersagerparken er min normal. Så det vil sige, at jeg føler bare, at jeg har levet en normal barndom der, ligesom alle andre. Jeg kan godt så se, når jeg er blevet ældre, at den er anderledes end så mange andre steder. Altså Greve, hvor Hundi ligger i Gersagerparken. 02:03 Er der jo lidt af det hele, ikke? Og da jeg begyndte i skole og senere hen, så kunne jeg godt ligesom se forskellene på, hvor jeg bor og hvor nogle andre bor. Og hvad vil det sige? Hvad er opdaget? Det vil sige økonomi. Det er jo oftest det, der er afgørende for, hvor man bor jo. Så der er nogen, der havde meget, og nogen, der ikke havde så meget, ikke? Og det måler sig så ud i oftest, hvor man bor. 02:28 Og hvordan var det hjemme hos jer? 02:29 Altså, jeg kommer fra en utrolig god familie. Altså, jeg var alene med min mor, men hun passede sit arbejde, og mig og mine søskende, vi havde det godt. Jeg føler ikke, vi manglede noget. 02:42 Altså, vi kom selvfølgelig ikke ud at rejse til Italien hver år, eller sådan nogle ting. Jeg havde faktisk aldrig prøvet at rejse, da jeg var ung. Men jeg manglede ikke tøj, jeg manglede ikke mad, jeg manglede ikke noget. Og det gjorde de andre heller ikke i gården. Så det var en standardopliks for mig. 02:57 Du begyndte allerede i en ung alder at slås. 03:00 Ja. 03:01 Hvordan startede det? 03:03 Altså, det tror jeg også er normalt. Meget normalt. Jeg tror ikke, jeg kan finde en person i det kvarter, som aldrig har prøvet at slås. Jeg tror også sagtens, jeg kunne finde en. Det sjove med mit område, det var, at jeg boede i Gershavparken. 03:18 Og jeg gik i en skole lige over på den anden side af gær, så var jeg jo nærmest spødt derhen. Men på den anden side af det, der lå vildekvarterne. Og der kunne jeg garantere, at der er nogle af dem, der aldrig har prøvet mig op at slås. Så det er sådan lidt, det er noget, der følger med, hvor du vokser op oftest. 03:32 Kan du huske, hvad der er sådan en tiltragter? Altså var der noget, du godt gad ved det? 03:37 Og fulgte der noget med, når man gjorde det? Altså, et slagsmål, så skal jeg jo starte af et eller andet, så det var jo ofte, at man havde en uoverensstemmelse. Jeg gik jo ikke bare rundt og slå sagesløse folk ned. Det var jo ligesom, lad os sige, vi spillede kugler, og der er en, der snød, eller man følte, han snød, eller han var lidt for god, eller et eller andet. Der var jo altid en undskyldning for, hvorfor man kommer op og slås. Men det var jo toartet, fordi de andre var jo lavet af sammenstøbning. Så det var jo ikke af... Den ene var voldspsykopat, og den anden var en lille uskyldig dreng over i hjørnet. 04:09 Det var ligesindede drengen, der lejede på legepladsen. 04:12 Så I var faktisk meget enige om, hvordan man håndterede, når man var uenig om kugle? 04:16 Ja, vi diskuterede indtil man ikke diskuterede længere. 04:20 På trods af Kenneths tidlige fascination af vold og det at slås, havde han en tryg barndom og klarede sig fint i skolen, både fagligt og socialt. Men da Kenneth går i 10. klasse, tager en af hans venner ham med til en FCK-kamp. 04:33 Hvad husker du var den dag? Det var meget sjovt, fordi jeg var jo egentlig ikke FCK-fan. Men det er jo tilfældigt, hvad der gør nogle gange, hvor du ender henne som fodboldfan. Og nu tog han mig med, og det var faktisk også et par andre fra klassen. Så fra den dag var vi jo glødende FCK-fans. Men ikke noget med fodbolden at gøre? Det er tilfældigt. Det er ligesom, når du melder dig ind i en rockerklub. Det er dem, der er i nærheden, eller hvis dine venner er der i forvejen. 05:00 Det er tilfældigt, at du nogle gange afgør det. Og nu var han i FCK-fan, og så tog vi med dig ind. Men jeg synes, det var en fed oplevelse. Altså, jeg synes... Stemningen derinde var ekstatisk, og jeg kan huske, når folk begynder at råbe og synge. Altså, jeg er ikke selv typen, der synger med og råber, og jeg kan slet ikke få mig selv til at gøre sådan noget. Og jeg går ikke af mok, når jeg jubler og sådan noget der, men jeg føler det indeni. Men jeg synes, det var fedt det show, der var sat op. Altså, virkelig spændende. 05:30 Fedt, og det vil jeg gerne opleve igen. 05:33 Du bliver hurtigt tiltrukket af det her huligan-miljø omkring FCK, og hvad er det ved det miljø, som tiltrækker dig? 05:39 Jamen, altså, når man er ung, eller ikke når man er ung, da jeg var ung, så så jeg jo selvfølgelig op, og det er heller ikke en selvfølgelig, jeg så op til folk, der kunne få noget at slås, fordi de fik respekt. Og så var der her en masse ældre mænd, som slogs, og de blev ligesom lidt tilbedt. Og så tænkte jeg, det vil jeg da også. Det vil jeg gerne prøve. Jeg havde noget af det derhjemme fra gården af, men ikke på samme niveau og heller ikke fra ældre og folk. 06:10 Så jeg tænkte, det kan jeg da også det her. 06:14 Hvad gav huliganmiljøet dig, som du ikke havde andre steder? 06:17 Det gav mig et frirum. 06:20 fordi det var konsekvensfrit at tage ind til FCK og lave ballade og slås og gøre alle de ting, jeg havde lyst til og hygge mig med mine venner. Jeg fik jo en masse venner derinde. Det kunne jeg ikke gøre derhjemme, fordi hvis jeg var oppe og slås med en om mandagen, så var jeg rimelig sikker på, at han nok også kiggede efter mig om tirsdagen. Så det var på en måde at gå ud og dyrke den her passion for... 06:46 forligesindede vold, hvor folk ligesom, de var alle var der af samme årsag, og der var ikke nogen, der var sådan sure på hinanden bagefter. Det var bare en del af spillet. Sådan var det ikke der, hvor jeg vokser. Altså, så skulle jeg i hvert fald være klar på næste træk derhjemme. 06:59 Dagen efter i gården? 07:00 Ja. 07:01 Men her der, altså selvom man mødes igen efter en kamp, hvor man nu var på slås, så er der ikke noget næste gang? 07:06 Nej, det bliver ved kampen. Nu har det så udviklet sig til noget andet, hvor folk opsøger hinanden, men sådan var det i hvert fald ikke dengang. 07:16 Det er meget interessant for folk, der ikke ved noget om hulikalisme. Det her med, at nu er det så noget andet, men ikke så langt tilbage, at det ligesom bliver... Altså, der er nogle regler omkring, hvor man slås, hvor meget og hvornår, og næste gang, så er det fra kamp til kamp. Præcis. Man tænker jo ikke, at der er regler, når folk går ud og slås. 07:35 Der er et stort kodex og... Og men selve den del af slås, det er jo bare en bidel. En lille snært er det, fordi det handler ligesom om fællesskabet, om hyggen og om støt sit hold. Men faktisk, jeg tror, 9 ud af 10 gange, så kommer du aldrig op at slås. Fordi du bliver stoppet af politiet eller... Man kan ikke finde hinanden, eller der kan være så mange årsager. Modstanderne er ikke nok. Så når det endelig sker, så er det virkelig sådan en stor ting. 08:08 Så kører ædrelinen rigtig, rigtig højt. Men når vi så endelig mødes, så er der de her regler. Det er noget med, at du sparker ikke folk, der ligger ned. Hvis de først ligger ned, så hjælper du dem op og videre. 08:21 Du kommer, det er antallet, du har aftalt, du lader være med at kaste med flasker efter hinanden. Det sker selvfølgelig, men der er det her gentleman codex, og det gør man for at beskytte hinanden. 08:33 Var du bange? Altså bliver man nervøs, selvom man er god til at slås, når man ved, at man skal op og slås med 35 andre? 08:38 Helt klart. Og det er også det, at det skiller, fordi der er rigtig mange, der løber i det sidste sekund, når der bliver stormet mod en. Altså løber væk? Ja, der er mange, der løber i det sidste sekund, men det kan lige så godt være en, der ikke er god til at slås, der bliver stående. 09:01 Kenneth tager en HHX-uddannelse på Ishøj Handelsskole, men som 18-årig begynder han også at sælge stoffer for at tjene lidt ekstra penge. 09:09 Hvad sælger man som 18-årig? Ja, der er simpelthen amfetamin, ikke? Du ved, det er fattig-mands-nargo. Ja, det er med mænd. 09:16 Ja, der er mange, der gør det. Og også mange, der starter der. 09:18 Det er også dengang, ikke? Og det er ikke, fordi man tjente meget, men jeg havde det fint, og det fungerede, og jeg blev aldrig rigtig taget i det. Så det kørte. Holdt det på et lavt skala. 09:29 Så du har kun sådan til, altså, hvem du kan ændre, når I gik i bilen? 09:33 Ja, det var sådan noget. Måske 100-200 rammer om måneden, eller sådan noget, ikke? Det var ret meget. Er det det? Ja, ja. 09:39 Der kan man sådan høre, hvor du har været henne, fordi jeg tror, at normale mennesker ville tænke, at to gram om måneden, det er lavt. Du siger 200 gram. 09:46 Ja, okay. 09:48 Årene går, og parallelt med, at du sælger stoffer og er en del af hooliganmiljøet, så uddanner du til markedsføringsøkonom, og samtidig arbejder som pædagogmedhjælper for børn. Hvordan kan du forene de to forskellige liv her? 10:02 Jamen det er fordi, der er to forskellige liv. Den ene er en ting, den anden er en anden ting. 10:07 Der er ikke noget, der flyder sammen, eller du bliver påvirket af det ene og det andet? 10:10 Nej, nej, egentlig ikke. Altså, jeg har aldrig været rigtig den, der drak mig helt vildt fuld og alle sådan nogle ting, så jeg var altid klar om mandagen til at tage på arbejde. 10:22 Jeg var også skolelærer, vikar. Det er jo så igen det der, SCK var det der frirum, og det er jo kun én gang om ugen. Og så tager du derind og hygger dig, og det er langt væk fra, hvor du bor. Så det var forenligt på et eller andet niveau. 10:37 Kan du huske, når du tænker tilbage, hvornår det tippede over, til at du begynder at blive mere noget andet? 10:43 Jeg tror, at det er, fordi jeg selv valgte at være noget andet. Jeg var begyndt at blive lidt træt af det her SCK-nåde. Jeg følte ikke altid, at den retning, det udviklede sig i. Det blev lidt mere kynisk. Det blev lidt mere bandeagtigt, hvilket er okay. Men så tænkte jeg, at så kan jeg lige så godt være med i en bande, og så kan jeg... Jeg havde brug for at dedikere min tid til noget, som jeg egentlig virkelig havde lyst til. 11:13 Og en organisation, hvor jeg kunne se mig selv vokse lidt og sådan nogle ting. At være hul igen er bare hul igen. Og det er jo en lille ting, og det er ikke noget, der fylder meget i din hverdag. Det gør det i hvert fald ikke for mig. 11:28 Omkring årtusindskiftet opstår der spændinger i Kenneths omgangskreds. Nu er det pludselig ikke lige meget, hvor man kommer fra, og det tvinger ham til at vælge sideet. 11:39 Jeg spiller på et fodboldhold, der hedder Banana Boys, som er et integrationshold, hvor der så også lige er mig. Men der sker nogle ting, og der er en, der bliver stukket ned. Jeg mener, det er 99. Og så skaber en masse spændinger mellem de her to kvarterer, der er i Hundig Gersagerparken og Eskerød. 12:03 Der er en på fodboldholdet, der stikker en anden ned? 12:06 Nej, en for et andet fodboldhold. Der er to fodbold. Der var et fodboldhold, som blev delt i to. Og det ene hold var for Gersagerparken, og den anden for Asgerød. Og det starter så i den her voldscyklus. 12:20 Gersagerparken og Asgerød, det er jo bare to boligkvarterer. Og så fordi man er på hver sit fodboldhold, så sker det her. Hvad er forskellen på de kvarterer her? 12:28 Det er ikke det, du er på hver sit fodboldhold. Det er på, hvor du kommer fra. Jeg gik lidt, hvor jeg havde lyst til, fordi jeg var ikke en del af det på det tidspunkt. Jeg havde venner på begge sider. Men på et tidspunkt, så tog jeg et valg om, at nu vil jeg gerne være en del af det her Black Cobra. Og Black Cobra har sin rodfeste i Gershavparken, og det er der, alle mine barndomsvinder kommer fra. Og i det valg, så blev jeg så nødt til at sige, jamen, nu er Asgerød som min fjender. På den måde, ikke? Og der havde du venner. Ja. 13:00 Kenneth beskriver livet som bandemedlem i Black Cobra som stærkt vanedannende. 13:05 Han elskede respekten og følelsen af magt, og i en aften i 2007 møder han det, der skal vise sig at blive sin kommende kone, Christina. 13:14 Jamen, jeg var dørmand på et lokal diskotek, og der var hun gæst dernede. Jeg tror, det var hans 18-års fødselsdag faktisk. Eller det var det. Og så begyndte vi bare at snakke sammen. Altså, det vil sige, jeg havde snakket med hende inden, men vores første date var dagen før, hvor vi var hjemme hos hende og se film. Og ja, det var sådan set. Og så super kvinde, meget smuk, sød, dejlig. 13:45 Kenneth og Christina aftaler at ses igen dagen efter deres date. Men dagen kommer til at tage en helt anden regning. 13:52 Jamen, jeg sidder hjemme i min lejlighed, og så kommer det såkaldte SWAT-team, eller hvad man nu kalder dem, politiets indsatsstyrke, eller det, det hedder, og stormer min lejlighed og sigter mig for 10 kilo kokain eller et eller andet, noget, den dur. Og det ved jeg, at jeg ikke har solgt. Men det er, fordi jeg bliver anholdt i led af en større narkosag, hvor nogle af mine venner er involveret. Det er første gang, jeg sidder i fængsel, faktisk. Og jeg starter med at sidde i Vasek-fængslet i tre måneder. 14:22 Og du var nærmest på vej på daten med din kommende kone? 14:24 Ja, jeg dukkede desværre ikke op, og jeg håbede, at hun fik at have fået at vide nogle andre, men det første, jeg gjorde, det var at skrive et brev. Og det var sådan lidt underligt, fordi normalt så kan man ikke huske, hvad folks adresse er jo, men jeg sad og virkelig visualiserede mig, hvor jeg var gået hen. og hvor jeg var gået ind i opgangen, og hvorhenne døren lå. Og så fik jeg faktisk en brev afsted til det rigtige sted. Så hun fik det. Men en måneds, du ved, B&B, det er jo det værste, når man skal kommunikere med folk. 14:55 Besøgs- og brevkontrol? 14:55 Ja. 14:56 Hvor du ikke må være alene med dem, der besøger dig? Præcis. Havde hun fået at vide, hvad der var sket, eller havde hun ventet for gavs? 15:02 Hun havde det fået at vide. 15:03 Så hun forstod det? 15:04 Ja, hun forstod det. Okay. 15:06 Når man sidder i isolation, og det var din første fængsling, hvordan får man de her dage til at gå? 15:12 Altså nu er jeg en meget struktureret mand, og heldigvis for det, fordi jeg kunne godt forestille mig, at der var mange, der blev kukuk af at sidde der. Så jeg strukturerede min dag ved at inddele det i sektioner, to timer af gangen, hvor nu skulle jeg gøre det, nu skulle jeg gøre det her, nu skulle jeg gøre det her. 15:32 Og det kunne være meget med, at jeg vågnede op, og så lavede jeg noget morgengymnastik. Og det var sådan, efter to-tre dage, så var jeg inde i den her rytme, fordi jeg kunne godt se, hvor det bare hænder i rent varteksfængselsmæssigt. Jeg kom ikke ud lige i forløbet i hvert fald. 15:48 Så laved jeg noget morgengymnastik, og så sad jeg og læste lidt, og så kom morgenmad, og så spiste jeg det. Så tilmeldte jeg mig noget træning. Det kan man heldigvis godt, når man er i isolation, fordi så har du krav på én times motion om dagen. Det er jo så ind i sådan et isolationskondirum, hvor der er en håndvægt. Altså, man snakker én vægtstang, og det er der ikke engang mere nu. Nu er der en elastik af en eller anden art, og en slidkondicykel fra 70'erne. 16:18 Og så gjorde jeg det. Og så begyndte jeg at gå meget frem og tilbage på cellen, hvilket min underbo fucking havde. Altså, det var... Man bliver nødt til at holde sig i gang. 16:28 Ja, det er mange skridt, for er der fire meter at give af? 16:30 Ja, der er mange. Og jeg kan gøre det stadig den dag i dag. Men så satte jeg mig ned, så brugte jeg tid på at skrive breve. Og det var sådan lidt en hørtel i starten, fordi igen, hvad er folks adresser? Så jeg skrev til dem, jeg kunne huske, og så bedte jeg dem om at skrive folks adresser tilbage til mig. Når du er i B&B, du må jo ikke ringe til nogen, du kan ikke gøre noget. Al din post, det skal læses af politiet. Så der er rigtig lang tid, før ens post kommer ud. Det kan jo godt gå en måned, før du sender noget post, til den kommer til modtageren. 17:04 Og så brugte jeg sådan to timer på at sidde og skrive breve, og det tager altså sin tid at skrive det i hånden, og man får overhørsende ondt i hånden, når jeg skriver så lang tid. Og så satte jeg mig til at læse, og jeg læser rigtig meget. Og jeg var heldigvis begyndt at læse et par år inden, så jeg slugte rigtig mange bøger. Og jeg læste rigtig mange bøger, jeg aldrig nogensinde ville have læst. Men jeg har ligesom den der stædighed, der gør, at jeg læser færdig, fordi nu er jeg påbegyndt det. Og der har jeg faktisk fået noget indsigt i nogle ting, Ikke noget relevant indsigt, men jeg har en masse ubrugelig viden, som jeg godt kan lide at have. 17:36 Det gør du for brug for den en dag. Ja, måske. Men det er en god evne, det der at gøre tingene færdige og have den der stadighed. Da du kommer ud af isolation, der finder du sådan en måde at fungere i fængselbog. Du trives med strukturen, du kan godt lide det. Hvad er det ved de her faste rammer, der fungerer for dig? 17:54 Det er så, at tiden går hurtigt. Så krydser du en dag af hver gang på kalenderen. Nu er der gået endnu en dag, ikke? Og jo før du hurtigt kunne gøre det, så ved du også, at der er kortere tid til potentielt, du skal ud. Jeg har ikke fået noget tidsvariant på det her tidspunkt, men jeg havde stadig en idé i mit hoved om, hvordan tingene kunne ende, ikke? Samtidig med, så blev jeg også rykket til en anden rest i Hillerød. Og der var lidt løsere tøjler. Der kunne man sidde Der var du ude af din cell hver anden aften og kunne spille bordtennis, og jeg kunne rent set træne, når jeg havde lyst og sådan nogle ting, fordi jeg var gangmand. 18:31 Den chance fik jeg rigtig hurtigt. Jeg har boet i hele året resten af gangen også. 18:36 Ja. Og det ser sikkert ud på samme måde. Det er jo et gammelt hamlet hus, som har en god belæggenhed. 18:40 Præcis. Når man kunne høre diskotekerne i weekenden, det var det mest irriterende faktisk. Jeg sidder derinde. Ja, jeg sidder derinde. Nyårsaften, ikke? 18:48 Hvad vil det sige, at jeg var gangmanden? 18:50 Det vil sige, at jeg står for rengøringen på den etage, jeg er på, men så har jeg også åben dør. Det vil sige, at de låser den ikke. Og det betyder meget psykologisk, at din dør ikke er låst. Jeg sover for eksempel aldrig med lukkede døre. Og jeg tror det derfor, men det er ikke noget, jeg ved. Men jeg kan ikke lide indlukket rum i den forstand. 19:18 Kenneth sidder varetægtsfængslet i forbindelse med en kokainsag, men mens han afventer dommen, begynder politiet at efterforske i en anden sag, som de mener, han også er involveret i. Efter seks måneders varetæg, så bliver du løslat i den her kokainsag. Og så er din frihed, den varer jo meget, meget kort, fordi hvad sker der, når du kommer ud her? 19:37 Jamen, jeg kommer decideret aldrig ud. Du når simpelthen ikke ud? Nej, nej, nej. Politiet kommer og henter mig, og så tager de mig ind i besløsfokalet, og så siger de, klokken er bla bla bla, du er løslet, klokken er bla bla bla, du er anholdt. Og så kører de mig i grundlovsforhør. 19:52 Og så bliver jeg sigtet og varetægtsfængslet i den nye sag. De har nok ikke løslet mig, hvis de ikke har tænkt sig at anholde mig. Så har de nok holdt mig længere i den anden. Fordi nu ville de gerne kunne se, at proportionaliteten var ved at blive overtrådt. Det vil sige, at du må ikke være varetægtsfængslet længere, end du kunne forvente at få et dom. Og til sidst var jeg blevet sigtet for 100 gram kokain. Og 100 gram kokain giver cirka mellem 9 og 12 måneder. Og 9 og 12 måneder på to tredjedel, det er cirka 6-8 måneder. 20:24 Så jeg var ved at nå det, så de skulle have løslet mig. Så derfor var det vigtigt for dem at forholde mig varetægtsvingstet i, at jeg så blev kommet over i den anden sag. 20:34 Var det hele rød arrest, du blev anholdt i? 20:37 Ja. 20:38 Og så skulle du simpelthen op på cellen igen? Altså en ny celle eller et andet sted hen? 20:42 Nej, jeg blev kørt til Ravskild arrest i grundlovsforhør. 20:46 Og varetægtsfændingslede grundersføj, og så blev jeg kørt tilbage til min samme celle. Men med en ny dom overhovedet? En ny sigtelse. Hvordan har man det så? Jeg vidste godt, den var på vej. Du var ikke overrasket? Du håbede bare at holde vejret? Jeg håbede lidt, fordi teknisk set, så kunne jeg have været på vej ud der. Ud til din kæreste. Men jeg fik mig så forhandlet frem til, at jeg fik fjernet min B&B der. Så det betød, at jeg kunne få besøg af Christina. 21:17 Efter nogle måneder, så blev du flyttet til Roskilde Rest på din egen anmodning. Hvordan gør man det? 21:21 Og hvorfor ville du gerne det? Et, så skulle sagen køres i Roskilde, så det var lidt nemmere teknisk for politiet. Det var i hvert fald mit argument. Min kæreste, hun boede i Greve og Greve og Roskilde lige siden af hinanden. Det var en lang to, hun skulle køre hver gang, hun besøgte mig. 21:38 Så du spurgte pænt? 21:39 Jeg spurgte pænt. Og de var også ved at blive lidt trætte af mig oppe i hele rød. Og det gør de jo også, at så fanger, der sidder der for lang tid ad gangen, fordi de bliver for malige, og de begynder at forvente for meget af dem. Det er faktisk meget normalt, at man rykker rundt på fanger, når de har siddet for lang tid et sted. De skal ikke have det for godt. De skal ikke slå for meget rødder? Nej, og det gør de. Og så begynder man at... Ja, jeg solgte en del haster op, og sådan nogle ting. 22:10 De mente, at jeg sad og styrede afdelingen sammen med en anden ovenpå, og sådan nogle ting. Og det gjorde jeg også, og sådan er det bare egentlig i et fængsel. Der er altid nogen, der sidder på afdelingen, men så kommer de af med en, men så er der bare en anden, der overtager den dagen efter. 22:25 Ja, man fjerner ikke helt problemet. Nej, det gør man ikke. Det opstår bare igen. Du er jo ret nyforelsket i Kristine på det her tidspunkt. Hvordan er det at sidde i fængsel? Nu havde du allerførst besøgs og brevkontrol, så har du ikke. Men hvordan får man det her forhold til at fungere gennem det her? 22:41 For det første var det jo ikke et forhold, vi havde gjort det svært. Fordi jeg ville jo gerne have, at det var et forhold. Men hvordan fanden får man hende overtalt til, at vi skal være kærester nu, når vi kun har... Altså vi har jo ikke engang kysset på det her tidspunkt. Så den er sådan lidt svær, ikke? Men vi skrev meget frem og tilbage under det her B&B. Og jeg spurgte hun ikke, havde jeg lyst til at komme og besøge mig. Men det kunne hun jo ikke, fordi der var det her besøg som brevkontrol. Så da de ophæver den, så kommer hun så og besøger mig. 23:15 Men det ville min familie også. Mit første besøg med hende var så også med min mor, min søster og min jæse. Så det var sådan lidt akavet. Og de troede jo, hun var min kæreste, så de havde købt gaver til hende og alt muligt. Fordi jeg kan jo ikke bare ringe til dem og fortælle, hvordan tingene er. Man ringer jo bare og bestiller et besøg. Og der var jo bestilt et besøg i forvejen, så de sagde, jamen det tager vi sammen. 23:38 Men så fik vi et besøg mere, og så fik vi snakket, og selvfølgelig ville hun gerne være kærester med mig. Det sagde jo sig selv. 23:43 For trods af dommene, og hvad siger du til sig selv? Ja, jo, han siger en ung mand jo. Der har været mange dagsordner ved det første møde her. 23:52 Ja, det har der. 23:57 Kenneth bliver senere frikendt, da han har et alibi, og retten ikke finder nok beviser. Og efter knap to år sammenlagt i fængsel, bliver han derfor løsladt. 24:05 Kenneth fortsætter sit gamle liv i den kriminelle løbebane, mens han stiger i graderne i banden Black Cobra. Men i 2013 træffer han en overraskende valg, da han skifter til rockergruppen Satudara. 24:18 Det er jo ikke kun mig, der skifter. Jeg tager cirka 20 mand med. Vi havde lige været i en lang krig. Det var ikke en krig, og det var heller ikke en konflikt. Vi havde et lokalt problem med banditters i Køge og Næsted. Vi var ikke særlig mange tilbage i Black Cooper. Vi var 40 mand, måske 50. Men vi havde mange inde og sidde. Og det har kostet os rigtig meget mennesker og energi og frihed for mange mennesker. 24:50 Så dem, der var ligesom tilbage, så tænkte jeg, vi holder ikke til sådan en her konflikt mere. Også fordi, jeg er ligeglad ved, hvad folk siger. Vi var lidt heldige, at at banditers, de lå deres to afdelinger klare det selv, fordi vi var nok blevet most, hvis det var alle banditers, der havde... 25:08 Hvis det var samletrop, ja. 25:09 Ja, og det er ærligt sagt. Men jeg tænkte også, at vi skal ikke stå i sådan her situation igen. Så dem, der havde lyst, foreslog jeg, at vi lavede noget andet. Så vi meldte os ud af Black Cooper, og der var måske... 25:25 Der var måske et par stykker, der blev, men officielt så døde Black Cobra den dag. Og så fik vi en masse tilbud fra en masse forskellige klubber, som havde lyst til at have os. Og den eneste, som rigtig kunne tilbyde os noget, vi ville have, det var Satudara, fordi der måtte du også gerne have afrikaner med jer. Og vi havde nogle afrikanere blandt de her 20 mænd. Så derfor var det ligesom det eneste rigtige valg for os. Plus det her med diversiteten. Vi kunne ikke være startet banditter for eksempel. 25:56 Vi kunne ikke være startet HA, fordi de har ikke afrikanere med. Men vi fik nogle tilbud en masse steder. 26:02 Så det er, hvor I alle sammen kunne føles? 26:04 Ja, det kunne ikke lade sig gøre i nogle andre steder. 26:07 Du flytter til Lolland, hvor Satudara åbner et klubhus, og der ender du senere som præsident også. Hvordan ser dit liv ud på det her tidspunkt? 26:15 Det var altid planen, at vi skulle rykke til Lolland og åbne en afdeling, hvis vi stadig havde lysten. Og det var selvfølgelig med de mænd, som vi havde taget med dengang. Der kom nogle udfordringer. To af hovedmændene bag det, de røg i fængsel. De fik en meget, meget lang amfetamindom. Men vi tog chancen alligevel, og jeg flyttede derned, fordi jeg har sådan en idé om, at... Man skal bo der, hvor du skal være i en afdeling. Det nytter ikke noget at bruge en halvanden time på transport, hvis der er en eller anden udfordring, der skal klares. 26:50 Men Christina, hun synes også, at vi har lige fået min datter, min første barn. Og hvis man skulle prøve noget nyt, så var det nu. Og Christina, hun kunne starte på noget uddannelse og... Og man får så meget mere for pengene dernede. Altså vi fandt det fedeste hus. Så det spillede, og det var fedt. Og så tror jeg, der gik et års tid, før vi åbnede afdelingen. 27:15 Så du er sådan meget klubmand. Du er lige, hvor du skal være. Sådan at du kan få det hele til at fungere. Altså på en eller anden måde, ikke? Fordi du har lige fået et barn, og du er også præsident i en klub, og der er tryk på her. Men det fungerer, fordi du er de år hernede på Lolland. Har du beskrevet som de roligste og mest stabile over i dit liv? Og hvordan hænger det sammen? Altså igen tror jeg, at der er nogen, der tænker, hvordan kan det lade sig gøre? 27:36 Jamen altså de rolige, fordi der sker jo ikke lige så meget. Altså jeg skal jo tænke på, der hvor jeg boede før i Hundi, der havde jeg skudt sikkert vinduer, og man skulle tænke over, når du kørte op og handlede og sådan nogle ting. Det skulle jo ikke dernede. Så på den måde var der ro. Økonomisk var der også ro, fordi på en eller anden måde fik jeg hurtigt sat et godt netværk i gang af Narko, hvor jeg tjente en masse penge, og mange af de penge gik også til at finansiere den afdeling, vi startede op. 28:13 Det er ikke noget, man normalt gør. Folk gør ikke deres egen penge, men jeg kunne se, at vi havde behov for, at der blev skudt nogle penge ind. Så det gjorde jeg. Og jeg nød at være dernede, for der var ro, og jeg kunne køre motorcykel dernede. Jeg havde ikke kørekort, men der blev man altså ikke stoppet lige så tit. Så jeg fræsede rundt, og min lille datter, hun nød at være dernede. 28:36 Var hun mandet i klubben? 28:38 Nej, det har hun aldrig været der. Men hun snakker om, at hun har været der, men hun har aldrig været der. Der er mange til. Hun har væsket med en motorsøgle. Det er det tættest, hun har kommet på. 28:45 Fordi det er interessant, det her med, når du beskriver det der. Jeg kan jo godt se forskellen fra at flytte fra et sted, hvor du ikke kan gå ned og handle, og du har skudt sikkert ruder til at flytte et andet sted hen, hvor du kan bevæge dig frit på en eller anden måde. Og der er noget mere rum og mere luft omkring dig. Men du er jo stadigvæk involveret i en rockerclub og narkohandel, og så har du også en datter. Du har sådan et familieliv ved siden af det her, som du får til, og når du forklarer det, så lyder det hele meget hyggeligt og stabilt. Og det tror jeg, når man lytter med, så tænker man, hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan du være familiefar? 29:14 Jeg kan være familiefar i den forstand, og det er jo ikke overdrevet. Christina tog selvfølgelig det største træk, men jeg har altid gjort en dyd af at være hjemme. Jeg drikker ikke. Det gjorde jeg heller ikke dengang. Så jeg er ikke ude at feste to-tre dage. Jeg sover hjemme. Jeg er hjemme kl. 11 om aftenen, de dage, hvor jeg havde klubting. Ellers så spiste vi normal aftensmad, som alle andre kl. 18. Jeg hentede også min børn eller min datter i børnehave, ligesom alle andre gjorde og sådan nogle ting. 29:45 Så derfor kan jeg godt. Men om det er en ideel forælder, det er det på ingen måde. Det er noget helt andet. 29:52 Men det var nu engang det valg, jeg havde truffet. Og så prøvede jeg på at få det bedste ud af det. Men selvfølgelig, en god far skal ikke være med i en rockerklub. Du bliver i hvert fald ikke en bedre forældrejder. 30:07 Det er der, du beskriver med, at du aldrig har drukket alkohol. Nej, men det gør jeg ikke. Men ikke noget særligt? Og heller ikke stoffer? Nej. Så du har aldrig været på tur i flere dage? Nej. Som jo også er noget, der forstyrrer meget i det miljø her? 30:18 Og det gør det, og det forstyrrer også din psyke, når du kommer hjem fra de her ture. Og så er det jo oftest, at familien går ud over. Og det har jeg så lavet være med at gøre, fordi det kan jeg ikke se for enigt med at være familiefarer. 30:34 I 2018 kan det ikke hænge sammen længere, og Kenneth bliver anholdt igen i en omfattende narkosag. 30:42 Jeg bliver anholdt for, jeg bliver i hvert fald sigtet for 100 kilo hash og 2-3 kilo kokain, noget amfetamin og masse biltjuri og grov vold også. Eller nej, det er faktisk en anden sag, men den kommer også for det og så er. 31:03 Det er en lidt blandet pakke her. Ja, det er det. Blev du overrasket? Eller havde du en forventning om, at man ved jo aldrig helt, hvad de ved? 31:11 Jeg vidste ikke, hvad de vidste, og de vidste egentlig heller ikke særlig meget. Og jeg endte heller ikke med at blive dømt for særlig meget. Altså, de gik jo efter 9-10 år til mig, men jeg blev dømt for 400 gram kokain og 20 kilo hash. Og det var det, jeg erkendte. 31:27 Okay, der var stor forskel her. 31:28 Der var kæmpe forskel, men jeg havde solgt det, det skal lige siges. Og jeg endte med at få tre år i den sag, og så fik jeg noget fra volden. 31:38 To dage før du bliver anholdt, der bliver du far for anden gang. Og det må være ret vildt at blive anholdt her. Du bliver jo revet væk fra din nye datter her, og så din datter i forvejen. 31:49 Hvordan reagerer du på det, og hvordan reagerer din kone? 31:53 Altså, Kristina, hun er altid cool. Altså, hun er sej. Hun gjorde, hvad der skulle gøres, og holde styr på det hele. Det første, hun sagde til mig, bare roligt, jeg skal nok klare det hele, sagde hun. Skal ikke tænke over noget, skal bare komme igennem det, og når du kommer hjem, så kører det igen. Hvis det selvfølgelig ikke var lang tid og sådan nogle ting, men hun var meget støttende, og det har hun altid været jo. Så vi... Og jeg ved, hun er en god mor, ikke? 32:26 Men selvfølgelig det der med, at jeg vidste, at nu skal jeg til at lære mit børn at kende den igennem et besøgsrum, det er nederen. Heldigvis er hun så ung end alder, at hun er ikke så mærket af det. Det var faktisk mere den store pige, som kunne mærke savnet det. Men jeg snakkede faktisk med dem om det her i forkors. Og det, de husker, sjovt nok, det er, at de fik et stykke legetøj, hver gang de kom. De er positive ting ved det. 32:56 De husker ikke så meget, at de er negative. Men det er sjovt nok, fordi det ville jeg tro, man gjorde. Ellers kan også være, at de ikke sagde det til mig. Det ved jeg ikke. De bare ville gøre deres far glad. Men jo, det var hårdt. Jeg tror, det var hårdere for mig, end det var for dem. Fordi det der med, at når man går tilbage på cellen, så sidder du og overtænker ting. Og så sidder man og tænker, wow, de savner mig, og de kan ikke fungere uden mig, og det er også min skyld, alt det her. Men sandheden er nogle gange, og så lever de egentlig bare deres liv yder derude. 33:27 Og selvfølgelig tænker de på mig, men det var hendes normale. Jeg tror, at det mest mærkelige, det var jo, de vidste jo ikke, hvorfor jeg var i fængslet. 33:35 Så på min første udgang, så var jeg over og hente min datter i skolen. Og så kom der to børn hen og siger, er det rigtigt, at du har slået en ihjel? Så tænkte jeg sådan, nej, det er det altså ikke. Nå, okay. Fordi jeg har sagt til hende, at jeg har slået en. Men min far slår så hårdt, at folk dør. 33:52 Og det havde hun selvfølgelig fortalt vennerne. 33:54 Det havde hun fortalt til alle. 33:55 Og de havde fortalt til deres forældre? 33:56 Ja. 33:57 Så mærker du det på nogle tidspunkter? 34:00 Ja, det føler jeg godt. Jeg kunne mærke starten, men jeg vil så sige, at vi har et meget åbent hjem, og folk kan komme, når de har lyst og sådan noget. Jeg føler ikke, at der er nogen, der ser ned på det eller noget. Og egentlig så vil jeg også være ligeglad, men det, jeg ikke vil have, det er, at de ser ned på mine børn. Og det går ud over for eksempel legeaftaler og sådan nogle ting. Det vil jeg have det rigtig dårligt med. 34:22 Der bliver det jo noget andet, og det er jo mange gange børn, når du mærker det. 34:26 Det er jo det. 34:31 Virkeligheden af hinanden vil Kenneths anden fængselstorm. Han har to børn og en kone og skal balancere familieliv med en tilværelse i en fængselscell. De første otte måneder sidder Kenneth på bandeafdelingen i Nyborg Arrest. 34:45 Der er meget, der ændrer sig, fordi jeg har jo ligesom de her to små mennesker og Christina at tænke på, ikke? Men hold kæft, det var jo også det værste tidspunkt, man kunne komme ind på. Jeg ved ikke, om jeg kan huske sommeren 2018. Det var jo den varmeste tid ever. Og Nyborg og Rast, det er jo lavet som en slags drivhus. Så det var virkelig hårdt at sidde der, altså rent varmemæssigt. 35:11 Og så samtidig med det her med B&B, og jeg skal møde min datter på den her måde. Og de var meget striksebetjentene. De var sådan, du må ikke kramme dem, du må ikke gøre noget. Hvilket jeg synes var helt utopi. De blev jo tjekket på vej ind. Men det er jo fordi, det var en bandeafdeling. Så er der strikse og regler. Så du måtte ikke holde dit eget barn? Jeg måtte ikke holde dem eller noget. 35:37 Og så gjorde jeg mig hurtigt en tanke, så sagde jeg sådan, okay, hvad er det, de vil give mig i dom? Og jeg kan se nogenlunde, okay, det er det her, de går efter, siger min advokat. Jeg kan se ude for sigtelsen, hvad giver det? Det giver 8-10 år. 35:52 Og så tænkte jeg, at det gider jeg ikke. Jeg gider ikke sidde i 8-10 år. Men som bandemedlem skal du sidde fuld tid nu. Der er ikke noget, der havde prøveludslagelse. Så jeg vil ikke snakke med nogen eller noget. Jeg vil bare sige, at så må jeg jo melde mig ud af banden eller klubben. Fordi så kan jeg få to tredjedel. Og hvis jeg skal få to tredjedel, så kan jeg komme før hjem. 36:15 Og det var så det, jeg gjorde Jeg tror ikke, jeg brugte ikke engang mere end 24 timer på at tænke over det Og en hurtig beslutning? Ja, det var Efter jeg havde været der i to måneder Så lige pludselig slog tanken mig Men jeg kunne også gøre sådan her Og så sagde jeg det til min kone til næste besøg Ring til ham her og sig sådan og sådan Og kom tilbage med et svar næste uge Og så fik jeg et svar næste uge og sagde Gør, hvad du har lyst til Der er ikke nogen, der Der er ikke nogen, der føler noget dårligt over det Du kan sagtens melde dig ud Ja, og så nu vidste jeg i hvert fald, at jeg kunne få to tredjedel på en, lad os sige, niårsdom, så ville jeg være ude efter seks. 36:53 Nu hente jeg så heldigvis kun med at få tre år i den ene og et år i den anden over et par måneder, så jeg ville faktisk være ude efter tre år. 37:00 Ja, der er jo forskel her. 37:01 Der er en stor forskel. 37:03 Jeg vender lige tilbage til det her med at melde sig ud, fordi du var jo præsident jo. 37:07 Ja. 37:07 Og der var ingen udfordringer. Du fik simpelthen bare lov at stoppe. 37:13 Altså, jeg har altid haft den tanke, og det ved jeg, at der er mange flere, der deler i klubben med mig, det er, at du skal ikke have en person med i en klub, der ikke er interesseret i at være der. Fordi det er der, de begynder at tage dumme beslutninger. 37:25 Det er der, de begynder at snakke også. Det er der i hvert fald nogen, der gør. Hvis du føler dig tvunget til at være med i en klub, og du ikke har lyst til at være der, så gør du dumme ting for at komme ud af dem. Så det nytter ikke noget at holde på mennesker, der ikke har lyst til at være der. 37:43 Efter halvandet års varetægtsfængsling, så falder dommen. Ja. Hvad lyder dommen på? 37:47 Jamen, jeg får tre år i den, og så får jeg fra den her voldsdom, og den gav mig så et år og et eller andet. Så sammenlagt, så blev det fire år og tre måneder. 37:58 Okay. Du har fortalt, at din største frygt var, at anklagemødeligheden ville ankes af en. 38:02 Ja. 38:03 Og hvorfor fyldte det så meget? 38:04 Ja. 38:05 Det var ikke fordi, at jeg var bange for at få mere af dom. Jeg var bange for, at jeg skulle sidde længere tid i varetægtsfængsel. Fordi forholdene er så horrible. 38:16 Altså både for dig selv og afsålen, men også for den måde, du kunne se din familie på? 38:21 Det er udelukkende med begge ting, men hovedsagelig med min familie. Lige fra at gå for at se dem en time med B&B til at se dem to gange to timer om ugen, hvor jeg kan lave mad til dem og sådan noget. Altså i Storstrøm, der sidder du i en arrest, hvor du har al mulighed for at have åbne døre, du har mulighed for at lave mad, du har mulighed for alle ting. Du må bare ikke. Fordi det gør man ikke i en arrest. Nå. Men faciliteterne er der. Så du sidder stadig i den der time på dine celler, eller 23 timer, og så en time ude på gårdtur, og det er det. 38:55 Og det giver jeg da ikke halvanden år mere, og det var coronatider, skal du tænke på. Så der kunne sagtens have gået halvanden to år, før den var kommet fra retten igen, og så har jeg altså siddet den tid, jeg skulle fængsles. Så det... 39:08 Det giver jo mening, de valg her, og der er også noget, der er ændret ind i dig, fordi fokus er meget, meget mere på... Dine børn og din kone, kæreste, var I gift? Vi var gift, ja. Ja, så din kone. Fokus er flyttet, kan man fornemme på din måde at fortælle om det også på? 100 procent. Det er udelukkende det, det drejer sig om, og det er det, din valg går ud på, så der er sket noget med dig her. 39:28 Jamen det er det helt klart. 39:31 I 2021, der bliver du løsladt. Ja. Og hvordan skælder den her løsladelse sig fra de tidligere gange, du blev løsladt? 39:39 Du er jo ikke med mere i nogle grupper. Jeg er jo så med i det her program, som man kalder det exitprogram, som bestod af, at jeg havde to samtaler med en eller anden gut. Men det betyder også, at jeg ikke må være i kontakt med nogen. Hvis jeg så er i kontakt med nogen, så kunne jeg risikere at ryge det igen. Så det lå jeg at være med. Men heldigvis har jeg et godt netværk af venner. Som ikke er med i klubben. Som ikke er med i klubben. Jeg så dem, jeg altid har set. 40:10 Jeg genoptog mine venskaber. De har kommet og besøgt mig og alle tusind. Så der var slet ikke noget. Jeg hyggede mig fra dag i dag, og jeg er nødt til at være sammen med mine børn og min derværende kone. 40:23 Hvad var det sværeste ved det her? Du plejede jo at lave noget andet med dit liv. 40:27 Ja, det var at fylde tiden ud. Det var at fylde tiden ud. Så hvad gjorde du så her? Jeg begyndte at gå mange ture, ligesom inde i fængslet. Jeg tror, at det første år, der gik jeg 25 kilometer om dagen. 40:38 25 kilometer? 40:38 Ja. 40:40 Nu er jeg nede på 20.000 skridt, som er cirka 15 kilometer. Men det går jeg simpelthen for, at jeg har en dårlig ryg, men også for at få ro. Jeg hører masser af bøger, podcasts. Så ja, jeg bruger det, fordi jeg havde meget myldertanker lige i starten. Og så børn larmer jo. 41:00 Hvad gik de ud på, de myldertanker? 41:03 uro, altså sådan kaos, hvordan skal det her gå, hvad med det her, altså sådan, du ved, ting jeg ikke havde kontrol over, og jeg hader ikke at have kontrol over ting. Så det er ikke fordi, det var specifikke ting, men hvordan skal det her gå, eller hvad med det her møde med børnehavene, alle sådan nogle simple ting, som I er normalt bare klare, men der havde jeg brug for i starten at kunne fjerne, tune ud fra de her stemmer, ved at gå og lytte til bøger hele tiden. Lige så snart jeg havde levet et øjeblik, så tændte jeg en lydbog. 41:36 Også bare når jeg stod og lavede mad eller et eller andet på toilettet, fordi jeg havde ikke overskud til at være tilbage med mine egne tanker, fordi det var ikke positive tanker. Men alt, hvad jeg gjorde, var positivt. Altså sådan, du ved, fordi jeg handlede jo ikke på det. Jeg handlede på det ligesom, du ved, trænede meget, lavede mange ting med børnene, prøvede at lave om på mine rutiner i forhold til, hvor meget jeg egentlig ligesom... Altså, jeg prøvede på at være meget mere sammen med venner, og ligesom bruge tid på dem. 42:07 Der er nogle situationer, hvor jeg kan køre op i en spidsordnet, der er så ligegyldigt. Men det er fordi, jeg er vant til at få min vilje, ikke? Og det skal jeg vende mig til, jeg ikke får. Så jeg er blevet meget mere lydhør over for, hvad andre folk siger. Det arbejder jeg i hvert fald rigtig meget med. Og så også det der med, at man ikke skal... Især det der med at stole på folk. Jeg stoler på mine venner. Jeg stoler på... på dem, jeg kender, men jeg stoler ikke på folk, jeg ikke kender. Jeg tænker altid, jeg er meget pessimistisk, fordi jeg er vant til, at folk kan stikke dig i ryggen for noget, som er så ligegyldigt. 42:44 Så det er også meget med, at jeg skal begynde at sådan, ja okay, det går, hvad er det, så siger jeg det rigtigt, det person fortæller mig. Men jeg tror faktisk altid, at folk fortæller en løgn. Men det er også en god evne at have, at kunne se folks bullshit, synes jeg. Altså, det er nok en af mine største evner, det er at se, når folk lyver. Men jeg ser det måske lidt for ofte. 43:05 Det har måske også været vigtigere før, hvor konsekvensen var til at få øje på. I dag, hvis der er en, du ikke kan regne med, kan det være, at det ikke har den store betydning. Præcis. 43:12 Det var noget andet i gamle dage. 43:13 Det er det. 43:14 Det er fem år siden, du blev løslet. Hvordan ser dit liv ud i dag? Det er godt. Jeg hygger mig. Punktum? Jeg har det godt. Ja, det er godt. Er der nogen ting, du har taget med videre i dit liv, som du gjorde i fængslet? Nej. 43:25 Skridtne. Skridtne? 43:26 Jeg vil lige sige, at det er jo fem år siden. 43:29 Så du har stadig skridtne her? Jeg har stadig skridtne. Jeg var faktisk sur på mig selv i går, fordi jeg ikke fik gået dem. Men så tager jeg ekstra i dag. 43:39 Det var en stor fornøjelse at tale med dig, Kenneth. Tak fordi du kom. Tak. 44:07 Rasmus Botoft, velkommen. 44:08 Tak. Det sidste måltid. Jeg er ikke sur på mine forældre på nogen måde. Jeg har tilgivet dem alle de fejl, de begik og alt, hvad der ikke gik godt. Jeg har dem tit med, før et show, jeg skal lave. Så har jeg en lille ritual, jeg tit gør, hvor jeg ligesom lige nikker op til dem i himmelen. Ja. Og det føles rart. 44:24 Ja, det gør det. Det er en fin måde at bære dem med. 44:30 Ja, skål, skål. 44:31 Skål, skål, ja. 44:34 Find det sidste måltid i DR Lyd. Download DR Lyd appen. Her kan du også høre alle DR's radioprogrammer og podcasts.